SEGAF Nyhedsbrev
December 2020
Formandens Julehilsen
Turnerings oversigt 2021
SEGAF Open på Lyngbygaard

Formandens Julehilsen

Året går på hæld og det er blevet tid til at reflektere over det år, der næsten er gået og ikke mindst den kommende sæson.
Året  2020 vil få sin plads i historiebøgerne, som året hvor vi blev ramt af COVID-19 og med alle de negative påvirkninger virussen har haft på vores hverdag. Mange vil skrive om det i den kommende tid, så jeg vil i stedet fokusere på noget positivt. GOLF
Efter mange år med fald i antal medlemmer oplevede golfsporten sit bedste år med rekord mange medlemmer (154.803). Der blev også spillet rekord mange runder i de danske klubber (en stigning på 42% iflg. GOLF.DK).
Hos SEGAF har vi også haft en stigning i antal medlemmer og er d.d. 187 medlemmer, hvilket er det højeste antal medlemmer, der har været i foreningen. Tak for jeres opbakning, det forpligter...
Året startede desværre med, at de første turneringer blev aflyst, men derefter tog det fat og aldrig har der været så mange tilmeldte spillere til Senior turneringerne.  Rekord store felter betød desværre også, at ikke alle kom ud at spille med i turneringerne. SEGAF var i dialog med DGU og klubberne og der var stor velvillighed til at øge felterne til det maksimale antal spillere, således at flest muligt kunne deltage. Stor tak til DGU og klubberne for at bakke op omkring Seniorerne.  SEGAF vil følge udviklingen tæt og gøre alt for, at flest muligt kan komme komme ud at spille.
Et af de nye tiltag i 2021  fra DGU er opdelingen af DM, således at Seniorerne spiller i Svendborg, mens Veteraner og Super-veteraner spiller på Kokkedals bane. Det skulle gerne betyde, at alle elite spillere kan deltage i disse mesterskaber.
Vi fik afviklet Danish Senior Open på Simons bane uden de mange udlændinge vi normalt ser til turneringen. Det betød, at der var plads til alle danske spillere der havde tilmeldt sig. Et par svenskere, der kom med i sidste øjeblik gav  turneringen et internationalt snit. I 2021 afvikler vi igen DSO på Simons bane. Tak til Simons GC for at stille bane til rådighed.
Efter en del aflysninger trådte Langesø til og sikrede, at vi kunne afvikle Segaf Open i starten af september. Tak for det.
Sidst på efteråret fik vi afviklet vores Vintertour og her kom Jylland på kortet med en turnering på Lyngbygaard i oktober.  Furesø fulgte op ugen efter og dernæst to runder på Ledrebogs bane. I alt 167 spillere stillede op til disse fire 1-dags turneringer. Denne store opbakning gør, at bestyrelsen  allerede nu er igang med at planlægge turneringer i marts og april næste år således, at vi kan stå bedst muligt rustet til næste sæson. Stor tak til Lyngbygaard, Furesø og Ledreborg for at stille banerne til rådighed for disse turneringer.
Bestyrelsen er i fuld gang med at få programmet for 2021 på plads og allerede nu kender vi datoerne for de første 8 turneringer. Vi har derudover fået henvendelser fra et par "nye" klubber, som gerne vil afvikle en turnering i 2021.  
Til slut skal lyde en stor tak til de mange frivillige fra klubberne og DGUs frivillige, som alle har været med til at gøre Senior turneringerne til noget specielt.

På bestyrelsens vegne vil jeg ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.
Pas godt på jer selv indtil vi ses igen i det nye år.

Henrik Johansen

Foreløbig Turnerings oversigt 2021

Tidspunkt Turnering Sted
6. marts SEGAF Forårs-Tour 1 Ledreborg Palace GC
14. marts SEGAF Forårs-Tour 2 Ledreborg Palace GC
20. marts SEGAF Forårs-Tour 3 Ledreborg Palace GC
     
24.+25. april SEGAF Open Lyngbygaard GK
     
1.+2. maj DGU, Elite 30+ Tour 1 BarløseBorg GK
8.+9. maj DGU, Divisions golf (1-2)  
Maj (TBD) Ledreborg Palace Golf Senior og Veteran challenge Ledreborg Palace GC
     
5.+6. juni DGU, Elite 30+ Tour 2 Ikast Tullamore GC
10.-12. juni EM 50+,  D + H, Golf de Morfontaine, Paris
European Championship*
60+ og 70+, H
PGA, Malmø
19.+20. juni DGU, Divisions golf (3-4)  
26.+27. juni DGU, Elite 30+ Tour 3 Sydsjælland GK
     
3.-4. juli Langesø Senior Open Langesø GK
15.-17. juli Danish Senior Open Simons GC
     
6.-8. august DM 50+ Svendborg GK
DM 60+ og 70+ Kokkedal GK
14.+15. august Furesø Senior Open Furesø GK
21.+22. august DGU, Divisions golf (5-6)  
     
31. aug.-4. sept. Senior EM for hold Damer, Bulgarien
Herrer, Slovakiet
11.-12. august DGU, Divisions finale spil Ree GK
25.-26. august DGU, Elite 30+ Tour Finale Værebro GK
Klubmesterskaber 28 – 29 august / 18 -19 september (DGUs anbefalede weekender)

*) DGU overvejer mulig udtagelse til denne turnering, der ikke er et officielt EGA Europamesterskab. Udtagelseskriterier for alle internationale mid-age/senior/senior+ turneringer og mesterskaber bliver offentliggjort på DGUs hjemmeside.

SEGAF Open 2021

Lyngbygaard 24. - 25. april
Så er det sikkert, at vi næste år afvikler SEGAF Open på dejlig Lyngbygaard Golfklubs bane, vest for Århus!
Vi er glade for, at aftalen er faldet på plads, og vi ser frem til at se jer!

Elektronisk Scoreindberetning

Bemærk at vi nu indfører elektronisk scoreindberetning i forbindelse med SEGAF matcher.
Anvendes endnu ikke i DGU matcherne.

Medlemsskab

Bestyrelsen har besluttet at alle indmeldelser fra og med
den 1. oktober også giver 2021 medlemsskab.
Sent for Free via MPZMail
Start sending beautiful campaigns in seconds.
Try MPZMail FREE