SEGAF Nyhedsbrev
Juli 2021
DGU's sølvnål til Hans Stenderup
Bestyrelsen ønsker en udvidelse
Søren Lauritzen på delt 13. plads ved EM for Seniorer
Bruttotrup til EM Senior Herrer hold
Danish Senior Open
DGU Senior Tour 30+, 3. afd.
Turneringsoversigt

Dansk Golf Union tildelte lørdag
Hans Stenderup en sølvnål for hans ekstraordinære indsats for dansk golf.

Hans Stenderup modtager DGU's sølvnål af DGU's formand, Lars Broch Christiansen

Foto modtaget af Fotograf: Ulrik Hansen.

Hans Stenderup modtog lørdag Dansk Golf Unions sølvnål. Det skete på DGU’s repræsentantskabsmøde i Middelfart.

Sølvnålen tildeles for en ekstraordinær indsats for golf i Danmark. Og det tør man roligt sige, om Rungsted-spillerens meritter.

- Hans har i en menneskealder været en del af den danske golfelite med hele seks danmarksmesterskaber i fire forskellige aldersgrupper, sagde Dansk Golf Unions formand, Lars Broch Christensen i sin tale.

Hans Stenderup blev helt tilbage i 1966 den første til at modtage Den Gyldne Golfbold, Danmarks fornemste golfpris. En pris han dengang vandt for blandt at have vundet DM og for at være med til at vinde EM for ynglinge. Han ser i dag stadig det år som sit bedste minde inden for golfsporten.

Men Hans Stenderup har gjort meget mere end at konkurrere på eliteniveau.

Han har været holdkaptajn for det danske EM-landshold, bestyrelsesmedlem i SEGAF (Senior Elite Golf Amatør Foreningen), Tournament Director for Danish Senior Open, bestyrelsesmedlem i Rungsted Golf Klub

- Jo mere, jeg reflekterer over det, jo mere rørt er jeg. Jeg har haft et langt liv med golf, hvor golf reelt har været den anden halvdel af mit liv ved siden af arbejde og familie, siger Hans Stenderup.

Han er i dag 76 år. Han spiller stadig i Rungsted tre gange om ugen, træner i Ree hver dag og har et handicap på 1,5.

- Det dejlige ved golf er, at når man har det dér sportsgen, så kan man blive udfordret til hele tiden at blive bedre. Det er stadig meningsfyldt for mig at forsøge at slå de gode slag og justere på svinget, siger han.

Hans Stenderup begyndte som caddie i Rungsted i 1957. To år senere blev han selv medlem af klubben, og i 1961 kom han på landsholdet.

Claus Rødgaard Thomsen

SEGAF's bestyrelse ønsker Hans tillykke med en velfortjent anerkendelse!

Vi savner at høre fra jer!

Vil du være med til at præge udviklingen af

SEGAF?

SEGAF’s bestyrelse består ifølge vedtægterne af 3-6 personer!

I øjeblikket udgøres bestyrelsen af 4 personer, men stigende medlemstal – ca. en fordobling over 2 år – medfører stigende arbejdsmængde for bestyrelsen, og vi håber derfor, at der findes 1-2 medlemmer, der har tid og lyst til at deltage i arbejdet.  

Opgaverne er bl.a. et månedligt ”on-line” bestyrelsesmøde, planlægning og gennemførelse af SEGAF’s egne turneringer, sponsor udvikling og -pleje.

Har du lyst til at være med – så kontakt en af os Kontakt SEGAF - vi glæder os til at høre fra dig. !

Mvh.
formand Henrik Johannsen, næstformand Peter F. Adolph,
kasserer Torben Jørgensen og sekretær Lars Remvig.

Resultat af EM for Senior Herrer, individuelt!

EM for Senior herrer individuelt, afviklet på Golf de Morfontaine, 11.-13. juni, blev vundet af Martin Birkholz, Tyskland, i 210 slag!
Cuttet lå på 150 slag, - kun 36 gik videre - og ud af vore 3 musketerer, Bjørn Nørgaard, Hans Peter Jacobsen og Søren Lauritzen, klarede kun sidstnævnte at gå videre.
  Søren præsterede 2 solide runder på 70 og 71 slag, hvilket placerede ham på en delt 3. plads inden sidste runde, men desværre måtte han skrive en 77'er på kortet i 3. runde, dvs. i alt 218, som rakte til en delt 13. plads.

EM Herre Senior Hold 2021 Bruttotrup!

Se yderligere vedr. DGU's strategi på Senior området:DGU's Senior og Mid-Age Elitestrategi | Dansk Golf Union

Danish Senior Open Amateur Champignonship by 
Steen Tinning
Simon's Golf Club
15.-17. july 2021

Danish Senior Open på Simon's d.15.-17. juli.
På trods af Corona restriktioner er der international deltagelse når DSO afvikles på Simon's om et par uger.
Der kommer spillere fra Polen, Østrig, Sverige, Tyskland, Australien og ikke mindst den danske elite. Der spilles i Senior, Veteran og Superveteran rækkerne for herrer og damer.
Aktuelt har 87 spillere tilmeldt sig.
Tilmeldingen lukker i dag kl. 23.00!

DGU Senior Tour 30+ afd. 3, Sydsjælland

Så fik vi afviklet 3. afd. af DGUs Elite Tour 30+ tour på Sydsjællands GK flotte parkbane. Stor tak til dommere, turneringsleder og frivillige, som igen sikrede vi kunne nøjes med at koncentrere os om at spille golf. Ikke mindre end 131 spillere stillede op til start lørdag morgen og nød det gode vejr hele weekenden.
Der blev kåret flg. vindere:
Midage damer:
Christine Lindeblad (+5), Hedeland, vandt foran Frederikke Ellehøjgaard (+20).
Senior damer:
Lotte Greve (+3), Kokkedal, vandt foran Kristine Rasmussen (+15), Aarhus GC.
Veteran damer:
Helle Z. Mortensen (+21), Værløse GK, vandt foran Sigridur Einaradottir (+23), Randers Fjord GK.
Superveteran damer:
Eva Heikamp (+38), Sydsjællands GK, vandt foran klubkammeraten Helen Nielsen (+42).
Midage herrer:
Nicolai H. Trolle (+6), Great Northern, vandt foran Rene Smidt Remod (+7), Aabenraa GK.
Senior herrer:
Michael Flindt (+2), Ledreborg PGC, vandt foran Niels E. Jensen (+3), Sorø GK.
Veteran herrer: Svend Holger Wellemberg (+11), Næstved GK, vandt foran Kim Lautrup (+13), Rungsted GK.
Superveteran herrer:
Frank Niebuhr (+20), Ikast Tullamore GC, vandt foran Knud Saaby(+21), Aalborg GK.

SEGAf ønsker alle vinderne tillykke med resultatet.

Turnerings oversigt 2021


Måned

Dato

Turnering

Bane

april

24. - 25.

SEGAF Open

Lyngbygaard GK

       

maj

01. - 02.

DGU, Elite 30+ Tour 1

BarløseBorg GK

maj

08. - 09.

DGU, Divisions golf (1-2)

 

maj

15. - 16.

Ledreborg Palace Golf -  Senior og Veteran challenge

Ledreborg Palace Golf

       

juni

05. - 06.

DGU, Elite 30+ Tour 2

Ikast Tullamore GK

juni

10. - 12.

EM 50+,  D + H,

Morfontaine, Paris

EM 60+ og 70+, H

PGA, Malmø (aflyst s.f.a. corona epidemien)

juni

19. - 20.

DGU, Divisions golf (3-4)

 

juni

26. - 27.

DGU, Elite 30+ Tour 3

Sydsjælland GK

       

juli

03. - 04.

Langesø Senior Open

Langesø GK

juli

15. - 17.

Danish Senior Open

Simons GK

juli

24. - 25.

Dragsholm Senior Open

Dragsholm GC

       

august

06. - 08.

DM 50+

Svendborg

DM 60+ og 70+

Kokkedal

august

14. - 15.

Furesø Senior Open

Furesø GK

august

21. - 22.

DGU, Divisions golf (5-6)

 

aug.-sept.

31. - 04.

Senior EM for hold

Damer, Bulgarien

Herrer, Slovakiet

       

sept.

11. - 12.

DGU, Divisions finale spil

Ree GK

sept.

25. - 26.

DGU, Elite 30+ Tour Finale

Værebro GK

Elektronisk Scoreindberetning

Bemærk at der er indført elektronisk scoreindberetning i forbindelse med SEGAF matcher.
Anvendes endnu ikke i DGU matcherne

Vedtægterne

De reviderede vedtægter for SEGAF, vedtaget på generalforsamlingen 2020, er nu lagt på hjemmesiden!

Bemærk at medlemmerne, som noget nyt, kan komme med forslag til generalforsamlingen, efter at indkaldelse til denne er udsendt!

Betalingsservice

SEGAF er overgået til kontingentbetaling via Betalingsservice.
På opfordring fra medlemmerne er SEGAF, fra og med år 2021, overgået til kontingent opkrævning via girokort/Betalingsservice.

Der udsendes et traditionelt girokort/giro-opkrævning direkte til medlemmerne, med oplysning om medlemsnummer og andre nødvendige data, til brug ved tilmelding til Betalingsservice. Tilmelder man sig, så modtager man selvfølgelig ikke girokort det følgende år og sparer derved de årlige omkostninger vedr. opkrævningen, dvs. 50 kr årligt. 
Girokort udsendes omkring den 20. i hver måned.
Mvh Bestyrelsen
Sent for Free via MPZMail
Start sending beautiful campaigns in seconds.
Try MPZMail FREE