Korrigeret
SEGAF Nyhedsbrev

Oktober 2021
Resultater af DGU Elitetour 30+ finale
Senior Herrer Landsholdet
Vintertour

Beklageligvis indeholdt Nyhedsbrev Oktober 2021 et forkert link til tilmelding til Vinter-Tour matchen på Lyngbygaard. Dette er hermed rettet.

Resultaterne af DGU Elitetour 30+ finale

Så blev årets finale stævne afviklet på Værebro's bane. Banen stod rigtig flot og blev rost meget i weekenden. Stor tak til greenkeepere og klubbens frivillige, der i dagene op til turneringen havde haft travlt med at sikre de bedst mulige forhold til spillerne.

Også en stor tak til til de frivillige, der hjalp til i weekenden, samt til DGUs dommere og turneringsansvarlige, der sikrede alt gik rigtigt til.

Hos Senior Damer var stillingen efter de 36 huller lige mellem Janni Jepsen (+16), Trehøje GK, og Lisbeth Kruse Rasmussen, Randers GK. Men med en birdie på 1. omspilshul vandt Janni Jepsen finalen.

I Veteran Damer vandt Dorte Pyll Truesen (+21), Roskilde GK, foran Helle Zobbe Mortensen (+25), Værløse GK.

I i rækken Midage, herrer, brød spillerne par, og med et flot score (-8) løb Nikolaj Hammergaard, Royal GC, af med sejren foran Lasse Vad (-6), Smørum GK.

Også i Senior Herre rækken blev der spillet flot golf. Michael Brodersen, The Scandinavian, tog 1. pladsen med en imponerende score i -7, foran Michael Flindt (-4), Ledreborg PGC.

Veteran Herre rækken blev vundet af Jan Birger Nielsen (+5), Roskilde GK, foran Søren Bollerup Hansen (+9), Furesø GK.

Sidst, men ikke mindst, vandt Svend Mathiasen (+16), Odsherred GK, på 2. omspilshul foran Henning R. Jensen, Tollundgaard GKl.

Stort tillykke til alle vinderne.

Link til resultater kan ses her!

Senior Herre EM for hold
Sedin Golf Club
Slovakiet
31. august til 4. september

Ikke mindre end 23 lande var tilmeldt EM, i alt 138 spillere. Efter en prøverunde gik det løs med 2 runders salgspils kvalifikation, hvor de 5 bedste scores hver dag ud af 6 mand gav det samlede holdscore.

Det var et top motiveret dansk hold, der drog af sted til Slovakiet for at forsvare EM guldet fra 2020.

Holdet bestod af Michael Flindt (Ledreborg) , Henrik Daugaard (Vejle GK), René Michelsen (Esbjerg), Michael Brodersen (The Scandinavian), Bjørn Nørgaard (Rungsted), Hans Peter Jacobsen (Rungsted) og Carsten Brandt, holdkaptajn.

Første succeskriterie var at sikre en plads I flight A. Det lykkedes lige præcis, da holdet endte på 8. pladsen, et slag bedre end Skotland.
Flight A bestod i øvrigt af England, Frankrig, Irland, Spanien og Sverige.

8.pladsen betød dog, at vi skulle møde nummer et, England, hvis holdscore var 20 slag bedre end Danmarks. Det blev en hård opgave og kun Rene Michelsen vandt sin single og HP delte sin match (3,5 – 1,5 til England).
I kampen om 5.-8. pladsen mødte holdet først Spanien og her vandt Rene igen; ligeledes vandt Henrik Daugaard sin single, men desværre - (3-2 til Spanien).

Det betød, at vi nu skulle spille om 7.-8. pladsen imod Finland, og her vandt Henrik/Bjørn vores foursome, og HP samt Michael Brodersen vandt deres singler, mens Michael Flindt delte sin match.

Holdet sluttede dermed på en 7. plads, hvilket må siges at være en godkendt placering.

Se selv resultaterne via EGA's hjemmeside her.

Vinter-Tour 2021-2022

Et rimeligt lunt efterår giver gode muligheder for at komme ud at nyde spillet. Ikke desto mindre har bestyrelsen taget fat på arrangementet af den populære Vintertour.
Som nævnt i sidste Nyhedsbrev har vi indgået aftale med Furesøen Golf Club om en gentagelse af 27 hullers turneringen, som afvikles den 6. november 2021. Tilmelding her.

Dertil er nu føjet Lyngbygaard Golfklub, ligeledes 27 huller, den 30. oktober 2021. Tilmelding her.

Vi forventer stadig at kunne præsentere Ledreborg Palace Golf i programmet og desuden arbejdes der på at få yderligere 2 baner med. Mere herom i næste Nyhedsbrev

Bemærk at der, senest 14 dage før matchen, mindst skal være 18 tilmeldte spillere for at Vinter-Tour matcherne genneføres, og at der maksimalt kan deltage 56 i hver match.
SEGAF medlemmer har fortrinsret til matcherne!

Elektronisk Scoreindberetning

Bemærk at der er indført elektronisk scoreindberetning i forbindelse med SEGAF matcher.
Anvendes endnu ikke i DGU matcherne

Vedtægterne

De reviderede vedtægter for SEGAF, vedtaget på generalforsamlingen 2020, er nu lagt på hjemmesiden!

Bemærk at medlemmerne, som noget nyt, kan komme med forslag til generalforsamlingen, efter at indkaldelse til denne er udsendt!

Betalingsservice

SEGAF er overgået til kontingentbetaling via Betalingsservice.
På opfordring fra medlemmerne er SEGAF, fra og med år 2021, overgået til kontingent opkrævning via girokort/Betalingsservice.

Der udsendes et traditionelt girokort/giro-opkrævning direkte til medlemmerne, med oplysning om medlemsnummer og andre nødvendige data, til brug ved tilmelding til Betalingsservice. Tilmelder man sig, så modtager man selvfølgelig ikke girokort det følgende år og sparer derved de årlige omkostninger vedr. opkrævningen, dvs. 50 kr årligt. 
Girokort udsendes omkring den 20. i hver måned.
Mvh Bestyrelsen
Sent for Free via MPZMail
Start sending beautiful campaigns in seconds.
Try MPZMail FREE